Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen – Pseudoarbejde: Hvordan fik vi travlt med at lave ingenting?

 

Aldrig har vi haft adgang til flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til vores kerneopgaver. Samtidig har vi aldrig brugt vores tid på flere overflødige arbejdsopgaver end nu. Det er tesen bag antropolog Dennis Nørmark og filosof Anders Fogh Jensens bog Pseudoarbejde. Bogen er udgangspunkt for dette unikke foredrag, hvor de to forfattere stiller spørgsmålet; hvordan fik vi travlt med at lave ingenting?

Pseudoaktivitet og overflødige opgaver

Baseret på interviews, statistik og forskning stiller Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark i Pseudoarbejde skarpt på alle de overflødige opgaver, vi fylder vores arbejdstid med. Møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint-præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne opgaver, der forhindrer os i at udfylde vores reelle arbejdsfunktioner eller at få mere fritid.

Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark inviterer medarbejdere, ledere og organisationer til at se kritisk på det arbejde, vi fylder vores tid med. Skaber det reel mening eller bidrager det i virkeligheden til egne og kollegers pseudoaktiviteter?

Dennis og Anders har begge en fortid i konsulentbranchen og vil flittigt dele ud af egne oplevelser med pseudoarbejde. Derudover vil de give gode råd til, hvordan vi undgår pseudoaktiviteter og på den måde skaber større glæde og mening i vores arbejdsliv.

Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark

Anders Fogh Jensen er filosof og forfatter til en lang række bøger omhandlende temaer som magt, styring, organisering, projektsamfundet og eksistensfilosofi.

Dennis Nørmark er antropolog og kendt som dygtig videnskabsformidler og analytiker af samfundsmæssige og politiske spørgsmål.

Anders og Dennis er begge hyppigt medvirkende i både TV og radio, hvor de giver deres besyv på aktuelle temaer.

Glæd dig til at blive overrasket, provokeret og ikke mindst underholdt, når Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen spørger; hvad har vi egentlig så travlt med?

1. november, 2019

Tidspunkt

19:00 - 21:00

Adresse

Comwell Conference Center Copenhagen
2300 København S

Billetter

Events

22. maj, 2019 - 27. november, 2019

Kom med til sjov, funktionel træning i Bellakvarter!

Kom med til sjov, funktionel træning i Bellakvarter Tag din bedste ven, din mor, din søn, eller en anden kammerat under armen og vær med til en sjov og anderledes træning. Alle aldre og niveauer kan deltage. Der er ingen krav om forudgåend...

Læs mere

3. september, 2019 - 17. december, 2019

Kom med ud i naturen og få motion og frisk luft med Bella IF’s nye gåhold

Kom med ud i naturen og få motion og frisk luft med Bella IF’s nye gåhold   ✔️ Træningstilbuddet er GRATIS – du møder bare op! ✔️ Vi træner hver tirsdag fra kl. 18.00 – 19.15 ✔️ Mødested: Legepladsen i Byparken ved gyngerne &n...

Læs mere

Flere events Load flere events