Som erhvervslejer i Bella Business kan du nemt holde årsmøder, promotion events og konferencer i Bella Centers auditorier og kongressale med tilhørende forplejning fra hotellets udsøgte restauranter. Du får nemlig adgang til en række unikke in-house services hos dine kommende naboer.
I Bella Center Copenhagens 66.000 m2 store messehaller kan du holde promotion events, konferencer og årsmøder lige om hjørnet. Bella Center Copenhagen er eksperter i at arrangere alle typer af events og kan med deres full service-koncept assistere med alt fra design af stande, registreringsfaciliteter, catering, IT-løsninger, security staff, rengøring, dekorationer, host staff og meget mere.
Comwell Conference Center er Danmarks største konferencecenter og rummer en stor kongressal med alt det nyeste AV- og konferenceudstyr. Her kan du holde stormøder, konferencer og produktpræsentationer, når din virksomhed skal lancere nye idéer og tiltag for sine medarbejdere. Derudover rummer centeret konferencefoyer og terrasse, som du kan bruge til receptioner og workshops.
På AC Hotel Bella Sky og i Comwell Conference Center kan du booke eksterne mødelokaler med plads til 6-930 personer, når I har brug for mere plads. Alle rummene er udstyret med alt moderne IT- og AV-udstyr til et succesfuldt møde.
På AC Hotel Bella Sky kan du indlogere internationale forretningsgæster on location. Det gør det let for forretningsforbindelser at komme hurtigt til og fra kontoret om morgenen samtidig med, at de bliver taget godt hånd om i hotellets eksklusive rammer, som inkluderer restauranter, bar, spa og fitness.
AC Hotel Bella Sky rummer flere udsøgte restauranter – restaurant BASALT med fokus på mad over bål og den japansk-inspirerede gourmetrestaurant SUKAIBA Copenhagen. Her kan du invitere dine samarbejdspartnere på en velsmagende middag eller tage en drink på toppen af Bella Sky.
Efter arbejde kan du og dine medarbejdere træne i Bella Sky Fitness og få en omgang massage efter en travl arbejdsdag. I kan også få renset ud i kroppen i spaens varmvandsbassiner og dampbade.
I Bella Center Copenhagens renseri- og vaskeservice kan du aflevere dine brugte skjorter efter arbejde og hente dem rene og nypressede senere på ugen – klar til endnu en dag på kontoret.
Fra AC Hotel Bella Skys hovedindgang kører der Shuttle bus til og fra Lufthavnen hver halve time, som medarbejdere og internationale forretningsgæster kan hoppe på. Det gør det nemt og enkelt at tage på forretningsrejse fra Bella Business.