Et levende og internationalt erhvervsmiljø

Virksomhederne i Bellakvarter bliver en del af et stærkt erhvervsnetværk på tværs af forskellige brancher, ligesom det allerede eksisterende erhvervsliv i Bella Center Copenhagen skaber et vibrerende erhvervsmiljø. Området kommer til at rumme ca. 6.500 nye arbejdspladser på samlet set 110.000 kvadratmeter, hvor mindre og større virksomheder kan leje sig ind i kontorfællesskaber og større kontordomiciler.

Kontor i inspirerende erhvervscentrum

Bellakvarter er destination for nogle af Danmarks førende virksomheder inden for tec, medicinal, shipping, finans og sundhed, som afholder konferencer og årsmøder i Bella Center Copenhagen. Som erhvervslejer i Bellakvarter får du således kontor i et inspirerende erhvervscentrum, som besøges af topledere og erhvervsfolk fra hele verden.

Se eksempler på lejemål

En del af et internationalt erhvervsmiljø

Som erhvervslejer i Bellakvarter bliver du en del af et eksisterende internationalt erhvervsmiljø. Bellakvarter er blandt andet hovedsæde for Danmarks største modemesse CIFF, som har kontorer i Bella Center Copenhagen og besøges af modefolk, retailere og influencere.

Læs interview med CIFF

Et mangfoldigt erhvervsområde

Bella Center Copenhagen rummer også International House, som er et coworking space. International House huser en række mindre virksomheder og Start Ups inden for blandt andet gaming, tech, og design. Du bliver således en del af et erhvervsmiljø, som både rummer små kreative erhverv og større etablerede virksomheder.

Læs interview med Gottlieb & Co.