Vær med i Bella Byhave – nyt havefællesskab i Bellakvarter
Midt i kvarteret anlægges et nyt rekreativt byrum, med en stor køkkenhave og en blomstrende æbleallé til glæde og gavn for alle. Bella Byhave vil være et socialt dyrkested hvor alle, som har lyst til at dyrke byen, grøntsager og spiselige urter kan være med. Erfarne som uerfarne. Haven er åben hele dagen, og det er gratis at være med.

Adopter et højbed
Som deltager i havefællesskabet “adopterer” man et højbed, som bliver det sted man selv dyrker. I begyndelsen og undervejs guides man som “haveadoptant” i planlagte opstartsworkshops af urbane farmere fra SLOW. Alle “have-adptanter” får et startkit med frø og planter og gennem sommeren kan man rådføre sig hos en havementor i haven en gang om ugen. Har du lyst til at være med og adoptere et højbed allerede nu, kan du kontakte Bella Byhave på bellabyhave@slowlivingworkshops.com.

Åbning af Bella Byhave d. 21.maj kl. 11-15
Vi fejrer at byen får en have mere! Der vil være haveworkshops og man kan få tildelt et jordstykke. Æbletræer skal plantes til en smuk lille blomstrende allé. SLOW’s urbane farmere står for dagen og byder velkommen med et hav af økologiske planter og frø og masser af viden og information om dyrkning af økologiske planter og grøntsager i byen.

Dagen byder på:

11.00 Haveworkshop med SLOW ”Dyrk din by – kom godt i gang”

12.00 Frokost i solen

14.00 Plant et æbletræ

Bella Byhave ligger i Nordgården overfor Bella Center Metrostation.

Vi glæder os til at se dig!

Kontakt
Signe Voltelen
Mail: bellabyhave@slowlivingworkshops.com
Telefon: +45 2714 1102

signe voltelen_0307

21. maj, 2016

Tidspunkt

11:00 - 15:00

Adresse

Bella Center, Center Blvd. 5,
2300 København S

Events

Flere events Load flere events