En mangfoldig bydel hvor mennesker mødes

I Bellakvarter kan man både bo, arbejde og være på besøg. Her mødes boliger, erhverv, handel, konference- og hotelfaciliteter med den lille start-up virksomhed, det store domicil, tilgængelige leje- og ungdomsboliger og originale penthouselejligheder. Bellakvarter er langt fra et ensartet boligkvarter – det er snarere blandet som et brokvarter. Og tæt på har du både byen og en masse naturoplevelser.

Pulserende bymiljø

Bellakvarter er et eksempel på, hvordan et nyt, mangfoldigt bykvarter kan spille sammen med et dynamisk og internationalt konferencecenter. I dagtimerne summer kvarteret af forretningsfolk, besøgende og lokale erhvervsdrivende, mens der tændes lys i byhuse og lejligheder om aftenen. I weekenden befolkes kvarteret af lokale sammen med internationale hotelgæster og messebesøgende til Bella Center Copenhagen.

Hør arkitekterne fortælle

Nabofælleskab og grøn natur

At vælge, hvor man bor, er at vælge, hvordan man vil leve. Det handler om, hvem og hvad man omgives af i hverdagen. Drømmen om at bo i byen tiltrækker flere og flere børnefamilier, men ønsket om egen have og grønne omgivelser trækker også. Bellakvarter kombinerer byens liv med forstadens fællesskaber og naturens frirum. Her kan man bo tæt på byen, men med ro til at trække sig tilbage.

Se ledige boliger

Tæt på verden

Med metro kan du komme til Kongens Nytorv på 10 minutter og til Lufthavnen på 15 minutter. Er du i bil, kan motorvejen føre dig til Sverige – eller resten af Danmark. Og er du på cykel, kan du på ingen tid bevæge dig i naturrige omgivelser gennem Amager Fælled til Islands Brygge og resten af København.

Se cykelskort

Nærende lokalmiljø

Bellakvarter ligger tæt på natur, skole og vuggestue med indkøbsmuligheder lige om hjørnet – og ikke langt fra Skandinaviens største shoppingcenter Field’s. Her finder du biograf, restauranter, fitness og shoppemuligheder, ligesom naboen Royal Arena byder på koncerter, sports- og kulturbegivenheder. Ørestad er også kendt for sit digitale gymnasium, som i flere år har været landets mest ansøgte.

Her finder du:

– Skole 500 meter
– Daginstitution 100 meter
– Gymnasium 400 meter
– Indkøb 100 meter
– Field’s 600 meter
– Metro 100 meter
– Amager Fælled 100 meter

Prøv det interaktive kort

Amager Fælled lige om hjørnet

Amager- og Kalvebod Fælled er Københavns vilde baghaver. Når du står på Fælleden, kan det være svært at forestille sig, at Kongens Nytorv ikke er mere end 10 minutter væk med metroen. Frisk luft og fredet vegetation på et område, der er tre gange større end Dyrehaven. Her finder du en natur, der breder sig, så langt øjet rækker, med gode muligheder for at finde steder med spiselige afgrøder som f.eks. brombær, havtorn eller urter.

Se film her

Moderne landsby i storbyen

I Bellakvarter er der masser af hyggelige, grønne mellemrum med plads til at mødes. Hvert rækkehus i Bellarækkerne har sin egen have, der ligger optimalt i forhold til sollys. Mellem mange af husene er der grønninger med lokale opholdsrum og legesteder. Dertil anlægges flere grønne pladser, lommeparker og alléer med rum til at lege, hænge ud, spise og sole sig.

Se parker og byrum