Åbent juleunivers hos Estilo Blomsterdesign i Bellakvarter

I weekenden den 16.-17. november 2019 inviterer Bellakvarters blomsterbutik, Estilo Blomsterdesign, indenfor i deres juleunivers til hygge og glögg.

Estilo har i mange år leveret smukke blomsterdekorationer og -udsmykninger til blandt andet Bella Center Copenhagen og dets hoteller, men med udbygningen af Bellakvarter har de nu også mulighed for at forsyne kvarterets beboere og besøgende med friske buketter og planter. Denne weekend holder de derfor ekstraordinært åbent, så du kan opleve deres butik og værksted samt se deres bud på julen 2019.

Kom ind og se, hvordan de pynter op med smukke juledekorationer, lys, glitter, glimmer, glamour og naturens vidunderlige materialer, som du kan lade dig inspirere af og naturligvis købe med hjem. Udover det julede har de, som altid, et pænt udvalg af planter og brugskunst til dit hjem.

Både lørdag og søndag holder butikken åbent fra kl. 10-16.

 

Her finder du Estilo Blomsterdesign

Estilo Blomsterdesign ligger ud til den kommende Udstillingsplads i Bellakvarter, med indgang ved Bella Byhave og tæt på busholdepladsen og metroen. Du kan også se placeringen på kortet nedenfor.

 

Følg med i Estilos arbejde

Er du nysgerrig for at se, hvad Estilo laver til daglig samt få en forsmag på deres åbne juleunivers, kan du følge med på deres Facebookside Estiloblomsterdesign og Instagramprofil estilo_blomsterdesign.

16. november, 2019 - 17. november, 2019

Tidspunkt

10:00 - 16:00

Adresse

Bella Center Copenhagen
Center Boulevard 5
2300 København S

Tilmeld Facebook begivenhed

Events

Flere events Load flere events