Sæsonopstart af Bella Byhave 2019

Bella Byhave er en lille byhave i det nye Bellakvarter. Her kan du være med til at øve dine grønne fingre i fælleskab med andre lokale hobbygartnere! Uanset om du bor i Bellakvarter eller ej, kan du være med til og dyrke blomster, urter og grøntsager i dit lokale kvarter.

 

Der luges ukrudt i byhaven og samles bladgrønt til dagens frokost.

 

Adopter et højbed
Som deltager i havefællesskabet “adopterer” du et højbed, som bliver det sted du selv dyrker. Alle “have-adoptanter” får et startkit med frø og planter, og der vil være en opstartsworkshop, hvor en erfaren urban gartner fortæller om den første såning – og om de planter, du får tildelt. Herefter er du på egen hånd i haven.

 

Der plantes og fermenteres grøntsager til vinterens forråd.

 

Sæsonopstart af Bella Byhave lørdag den 13. april kl. 13-15
På dagen får du tildelt et jordstykke og gør dit højbed klar til plantning.

Bella Byhave ligger i Nordgården over for Bella Center Busholdeplads.

 

Hvis du er interesseret i et højbed i 2019, kan du skrive til ditte.kroemmelbein@solstradevelopment.com.

 

Vi glæder os til at se dig!

Mange havehilser fra Bellakvarter

 

13. april, 2019

Adresse

Bella Byhave
(Ved Bella Center Busholdeplads)
Center Boulevard 5
2300 København S

 

Kontakt
Hvis du er interesseret i et højbed i 2019, kan du skrive til: ditte.kroemmelbein@solstradevelopment.com.

Events

Flere events Load flere events