Skyttehusene I-IV

Skyttehusene I-IV er solgt til FSB – Københavns største almene boligselskab. Visionen for Bellakvarter er at lave et blandet bykvarter med mange forskellige boligformer heriblandt almene boliger. En god by kan og skal rumme alle slags mennesker. De fysiske rammer skal understøtte beboernes liv og skabe livskvalitet, både når man er derhjemme og ude i byens rum. Derfor har Bellakvarter lavet en aftale med Københavns Kommune om, at en femtedel af boligerne bliver almene boliger eller ungdomsboliger. Og de bliver integreret i forskellige dele af byen. Så byen ikke kun bliver for de få, men et miks af aldersgruppe og mennesker med forskellige indkomstniveauer.

 

Social bæredygtighed

Københavns Kommune og almene boligselskaber har indgået en aftale om at afsætte plads til 20% almene boliger i Bellakvarter. En kombination af ungdomsboliger, seniorboliger og familieboliger bliver integreret i forskellige dele af kvarteret og medvirker til at skabe en god sammensætning af forskellige beboere.

Mangfoldighed i bolig- og ejerformer

I den nye bydel er der stor diversitet i boligtyper og stor variation i størrelserne på boligerne. Der er forskellige ejerformer: både ejer, leje og almene boliger. Og der arbejdes med forskellige størrelser og udformninger af byggefelter. Alt sammen bidrager til mangfoldighed i byen.

Optimale planløsninger, som udnytter alle kvadratmeter

Skyttehusende er fordelt på fire karréer i Bellakvarter. Boligerne er bygget i gode, solide materialer med standard inventar, hvilket gør boligerne slidstærke og nemme at sætte sit personlige præg på. Boligerne er tegnet med optimale planløsninger, som udnytter alle kvadratmeter og skaber gode, rummelige lejeboliger. De grønne gårdmiljøer er indrettet med plads til cykler og leg og er et fælles samlingspunkt for hver karré.

Bolig 117

m2

Boligareal

etage

rum

Altan