Kom med på guidet tur i Bellakvarter på Ørestad Kulturdag og se, hvordan Bella Centers parkeringspladser er i fuld gang med at blive omdannet til en ny, levende og mangfoldig bydel fuld af lokale beboere, butikker og besøgende fra hele verden.
Med rødder i Københavns unikke tilgang til arkitektur, design og livsstil viser Bellakvarter, hvordan et nyt københavnsk kvarter kan spille sammen med et dynamisk, internationalt konferencecenter. De første rækkehuse og lejligheder er allerede bygget, og du vil få en guidet tur ved Bellakvarters udviklingschef, hvor du blandt andet kommer forbi Bellarækkerne, Sydhaven og det kommende erhvervskvarter.