Bella Tower

Bella Tower er tegnet af COBE og Vilhelm Lauritzen Arkitekter og er et markant islæt for indgangen til Bellakvarter. Det 60 meter høje boligtårn er designet i et hvidt grid af rå betonelementer, som er placeret på en mørk murstensbase, der danner rammen omkring et grønt, naturrigt gårdmiljø. Boligerne i basen går op til 5. sal og har altaner og tilbagetrukne terrasser ud til gården, mens tårnet skyder 19. etager op og har altaner hele vejen rundt. Indflytning april 2022.

 

Ubrudt udsigt udover naturskønne Amager Fælled

Tårnet er tegnet med 360 graders altaner i forskellige dybder, som varierer fra franske altaner til opholdsaltaner. Det giver mulighed for et rigt udeliv, hvor man kan gå udenfor fra alle værelser og nyde den ubrudte udsigt ud over Ørestad og ind over Amager Fælled til Københavns Skyline.

Se alle lejeboliger i Bellakvarter

Smukke baselejligheder i townhouse stil

Boligerne i murstensbasen er alle med egen altan eller terrasse på taget eller i gården, som giver en særlig townhouse stemning. Arkitekturen har slægtskab med gitteret på tårnet, så vinduerne mod nord sidder i et stramt grid. Boligerne har indskudte vinduespartier med opholdsnicher, så  man kan sidde i vindueskarmen og kigge ud over fælleden. Vinduerne etableres i rå aluminium og værnet i galvaniseret stål. Vinduernes kvadratiske form giver desuden en billedlig effekt, når man kigger ud samtidig med, at de giver et bredt lysindfald i boligerne. Alle boliger har åbent køkkenalrum med Invitakøkken.

Se udlejningsbrochure

Sjældne tårnboliger med udsigt til to verdenshjørner

Indgangen til det nye boligtårn kommer på hjørnet af Vejlands Allé og Ørestads Boulevard, hvor der etableres en aula med træ på vægge og lofter, som giver en varm velkomst. Herfra kan man gå videre ind til elevatorkernen, der ligger i husets midte og fører op til lejlighederne. Alle tårnboligerne etableres som hjørnelejligheder med udsigt til to verdenshjørner og har et flot lysindfald i løbet af dagen. Øverst kommer desuden en enestående penthouselejlighed i dobbelthøjde.

Læs mere om Bellakvarter

Bolig 117

m2

Boligareal

etage

rum

Altan