Bellakvarter har fået sin egen vindmølle, der skal levere vedvarende energi til kvarteret

Den nye vindmølle forventes gennemsnitligt at producere i omegnen af 1,2 mio. kWh pr. år og supplere kvarterets energiforsyning i forhold til bygningsreglementet. Dermed styrkes kvarterets bæredygtige profil ligesom kvarterets CO2 aftryk begrænses.

 

Vingerne til den nye vindmølle er samlet på jorden.

 

Møllen træder i stedet for ca. 150 decentrale solcelleanlæg i kvarteret, som er en anden løsning man kan benytte til at imødekomme behovet for vedvarende energi.

 

Vingerne hejses op til motorhuset med en kran.

 

Vindmøllen er opsat på Avedøre Holme, hvor den kan levere vedvarende vindenergi til Bellakvarters beboere og erhvervslejere.

 

Møllen kan ses fra Sjællandsbroen og står som den første i en række af tre vindmøller på Avedøre Holme. Hvis man er frisk på en lille cykeltur, kan man cykle ad stierne gennem golfbanen ud til vandet og over broen til Avedøre Holme, hvor man kan se vindmøllen ”live” fra stien på toppen af dæmningen.

 

Vingerne monteres på motorhuset.

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder