CIFF skal være en 365 dages totaloplevelse i Bellakvarter

”CIFF skal være en 365 dages totaloplevelse og ikke bare en tredages messe to gange om året.” Sådan siger CIFF direktør, Kristian W. Andersen, i nyt interview til Dansk Mode & Textil. Messen skal være et socialt, kulturelt og erhvervsrettet community, som spiller sammen med det nye Bellakvarter.

 

Bellakvarter er inspireret af blandt andet Humleby, Københavns Kartoffelrækker og de mangfoldige brokvarterer med byrum og parker, der kendetegner det københavnske bymiljø, når det er allerbedst. I hjertet af Bellakvarter ligger Bella Center Copenhagen, som et dynamisk magnetfelt, der tiltrækker folk fra nær og fjern og skaber et pulserende liv i kvarteret.

I takt med udviklingen af kvarteret er der planer om at åbne Bella Center Copenhagen op. Visionen er at etablere nye indgange, renovere facaderne og trække livet ud i gaderne, så der skabes synergi mellem centerets aktiviteter og livet i det nye bykvarter.

 

CIFF direktør Kristian W. Andersen.

 

”Der bliver åbnet langt mere op for vores aktiviteter. Det bliver også en enorm gevinst for både de permanente showrooms og i forbindelse med CIFF og Code Art Fair, at der er et engageret lokalsamfund og dynamisk liv rundt om Bella Center,” fortæller Kristian W. Andersen.

Han fortæller ligeledes, at man fra 2019 sætter en sportsfokuseret messe i søen. Den kommer til at ligge sideløbende med CIFF, og udover den professionelle, lukkede messe bliver det et event, der er åbent for københavnerne og andre interesserede.

 

Læs hele interviewet her.

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder