Der var gang i nabohyggen til kvartersfest i Bellakvarter

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week holdt Bellakvarter i samarbejde med CIFF og CIFF Kids kvartersfest for beboerne i det nye bykvarter.

 

 

Nordgården uden for Bella Center Copenhagen var forvandlet til festområde med DJ, madboder, kæmpegynge, badebassin, kaffevogn, isbil og loungeområde, hvor beboerne kunne hygge sig med deres naboer og nyde en hjemmelavet burger fra grillen.

 

 

Midt på festpladsen var opstillet en kæmpegynge sponsoreret af CIFF, der med sine otte gynger vakte latter og glæde blandt kvarterets børn.

 

 

Ligeledes var der pjask og leg i badebassinet, som var sponsoreret af Happy Socks, der også stod klar med goodie bags med strømper til hele familien, mens Raw en a Jar havde opstillet en wellnesspavillon, hvor man kunne komme ind og blive forkælet med økologiske cremer og olier.

 

 

På pladsens loungeområde, kunne beboerne tage sig en slapper i solen mens børnene legede og DJ’en spredte glade sommerrytmer ud over pladsen.

 

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder