Få adgang til landets største konferencecenter som lejer i Bellakvarter

 

Som kontorlejer i hovedstadens nye erhvervsområde bliver du nabo til Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky og får let adgang til en vifte af mødelokaler og konferencesale.

 

I Bellakvarter, hovedstaden og Ørestads nye internationale erhvervsområde, kan du få din egen skræddersyede bygning eller blive lejer i et større kontorhus. Men uanset hvordan du flytter ind, har du let adgang til landets formentlig bedste faciliteter til møder, kurser, konferencer og kundeevents.

”Kontorhusene i Bellakvarter kommer til at ligge ved siden af AC Hotel Bella Sky og Bella Center Copenhagen, som er Skandinaviens største kongres- og konferencecenter. Virksomheder, der etablerer sig i området, har derfor gode muligheder for at leje alt fra mødelokaler til auditorier og kongressal,” siger Saso Nedelkovski, projektudviklingsdirektør i Solstra Development, som udvikler Bellakvarter.

 

Vifte af fordele

Han påpeger, at samarbejdet med kongrescentret og hotellet giver kontorlejerne flere fordele.

”For det første er der nærmest ingen transporttid for virksomheden selv – kontorhusene bliver bygget lige over for hotel og kongrescenter. For det andet er det nemt for deltagere og gæster udefra at komme til Bellakvarter – enten med metro eller bil, som kan parkeres i bydelens store p-huse og i p-kældre under kontorhusene. For det tredje giver det økonomisk fordel at leje større mødelokaler eller auditorier, frem for hvis tilsvarende faciliteter skulle indtænkes i de kommende kontorhuse, for den type faciliteter har de enkelte virksomheder typisk kun brug for nogle få gange om året,” siger Saso Nedelkovski.

 

Det giver en økonomisk fordel at leje større mødelokaler eller auditorier, frem for hvis tilsvarende faciliteter skulle indtænkes i de kommende kontorhuse, for den type faciliteter har de enkelte virksomheder typisk kun brug for nogle få gange om året.

 

48 konferencesale at vælge imellem

Bella Center har sammen med AC Hotel Bella Sky i alt 48 fleksible konferencesale, auditorier og mødelokaler – faciliteterne rettet mod publikum udgør omkring 65.000 kvadratmeter, svarende til rundt regnet ni fodboldbaner.

Hotellet åbnede i 2011 med 23 etager og 812 værelser, mens Bella Center blev indviet i 1965 på Bellahøj i København og ti år senere flyttede til Amager. Herefter er kongrescentret blevet udvidet flere gange – senest i 2021 med Bella Arena, der kan bruges til store kongresser, kulturarrangementer og sport.

 

Bella Center har sammen med AC Hotel Bella Sky mange forskellige mødefaciliteter bl.a. konferencesale, auditorier og mødelokaler.

 

1 million besøgende hvert år

Bella Center har omkring en million gæster om året, og blandt de mest kendte arrangementer er FN’s klimakonference (COP15) i 2009 og Den Olympiske Komités kongres samme år.

Bellakvarter får efter planerne 6.500 nye arbejdspladser. I øjeblikket har bydelen omkring 800 arbejdspladser – hovedparten i hotellet og Bella Center Copenhagen samt det eksisterende kontorkompleks, International House. Om et års tid åbner de første butikker og nye caféer i Bellakvarter, heriblandt Føtex Food og Netto.

 

Copenhagen International Fashion fair (CIFF) afholdes hvert år i Bella Center Copenhagen.

 

Bellakvarter er hovedstaden og Ørestads nye bydel med sin egen Bella Center Metrostation og centreret omkring landets største kongres- og konferencecenter. Fuldt udbygget får Bellakvarter 6.000 indbyggere i 2.400 blandede boliger og 6.500 arbejdspladser, bl.a. i nyopførte kontorhuse samt kommende butikker og caféer.

I slutningen af 2022 har Bellakvarter 1.600 færdige boliger og 800 arbejdspladser, fx i AC Hotel Bella Sky, Bella Center Copenhagen og International House med en stribe virksomheder.

Bellakvarter er ejet af AkademikerPension og Sampension og udvikles af Solstra Development.

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder