Lokale børnefamilier og hobbygartnere åbnede Bella Byhave

Lørdag den 7. april var der sæsonopstart i Bella Byhave i Bellakvarter, hvor lokale børnefamilier og hobbygartnere stod klar til at så de første frø til sommerens grøntsager og blomster.

 

Lokale hobbygartnere og børnefamilier stod klar til at så de første frø til sommerens blomster og grøntsager.

 

I løbet af vinteren har byhaverne stået tildækket med mos og gran, som skulle komposteres, så jorden kunne gødes og beplantes med nye små spirer.

 

Vinterens mos og gran fjernes og jorden gøres klar til såning.

 

Mens der blev drukket kaffe og spist hjemmebagt kage i caféen, underviste urban gartner, Signe Voltelen, i hvilke frø, der kan sås ude allerede nu, og hvilke der skal forspires hjemme i vindueskarmen.

 

Forspiring i æggebakker til vindueskarmen derhjemme.

 

Byhaven er åben hele tiden, så man kan komme og passe sin have, som det passer.

I løbet af året vil der på udvalgte havelørdage være en tovholder til stede i haven, som kan hjælpe med vejledning og praktiske spørgsmål. Derudover vil der i løbet af året blive afholdt arrangementer og workshops i forbindelse med højtider og Ørestad kulturdag.

Se kalender for Bella Byhave her.

 

Tovholder Hanneloa V. Christensen (tv.) og Urban Gardener Signe Voltelen (th.)

 

Nåede du ikke at få en byhave?

Du kan nå det endnu. Kontakt tovholder Hanneloa V. Christensen på hanneloa.v.christensen@gmail.com.

 

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder