Mød Henriette og Kasper, som har lejet en af de nye treværelses lejligheder i Halldorhus

Henriette på 26 år og Kasper på 31 år har skiftet deres lille toværelses Københavnerlejlighed ud med en ny, stor treværelses lejlighed i Bellakvarter – med plads til familieforøgelse og grønne gåture. Vi har mødt dem til en snak om børnevenlighed, gode planløsninger og boligkvalitet.

 

Hvorfor har I valgt at flytte til Bellakvarter?

”Vi synes, det er et skønt område herude. Her er masser af luft og natur, og samtidig er det tæt på byen. Begge vores familier bor herude, og vi lægger tit vejen forbi hinanden til kaffe, så på den måde var det helt ideelt at blive på Amager. Før boede vi i en lille, hyggelig toværelses lejlighed ved Amagerbro Station, men vi skal giftes til sommer og vil gerne stifte familie, så vi havde brug for noget større,” fortæller Henriette.

 

”Vi synes Ørestad er et rigtig dejligt sted at opfostre et barn. Her er rolige omgivelser, grønt, vuggestue og skole tæt på. Det har også haft stor betydning for vores valg, at vi kan se en fremtid her,” tilføjer Kasper.

 

 

 

Hvad fik jer til at vælge Halldorhus?

”Vi har kigget på en del andre boliger, hvor planløsningerne ikke passede til vores behov. Det gør den her. Her er langt mere plads i køkkenet. Vi har en stor stue og to rummelige værelser med plads til et barn, og så har vi vores egen altan. Det er fantastisk at kunne gå ud, når man kommer fra arbejde. Og så er her så lyst med alle de vinduer. Det ser du ikke så meget i de gamle lejligheder,” fortæller Henriette.

 

”Vi ville rigtig gerne have nybyggeri. Nyt køkken, nye hvidevarer og lige vægge og gulve,” fortæller Kasper: ”Det er dejligt at kunne hænge noget op uden at skulle tage højde for, at den ene væg er skæv og at gulvet hælder lidt.”

 

 

Hvad betyder det for jer, at flytte til et nyt kvarter?

”Vi synes, det er rigtig fedt, at vi alle sammen er nye herude, og at man får lov til at starte sit eget naboskab op. Det er en unik mulighed at skabe noget nyt sammen, og det giver et helt specielt sammenhold,” fortæller Henriette og fortsætter: ”Nu glæder vi os bare til at se det hele vokse – kvarteret og vores egen lille familie.”

 

 

Se ledige boliger i Halldorhus her.

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder