Ny daginstitution på vej ved Bella Center metrostation

Som en del af det nye byggeri Kronehaverne på Ørestads Boulevard 49 opføres nu en daginstitution i en selvstændig bygning. Institutionen bliver nabo til Bella Center metrostation, Ørestad Streethal og ikke mindst Bellakvarter.

 

Efter planen får daginstitutionen tre vuggestuespor og tre børnehavespor, hvoraf vuggestuen bliver placeret øverst oppe med udgang til tagterrasse, og børnehaven bliver placeret i stueplan. Hele institutionen får desuden en stor legeplads i grønne omgivelser, som efter lukketid kan benyttes af beboere og naboer.

 

Byggeriet af Kronehaverne er allerede godt i gang, og daginstitutionen forventer at åbne i løbet af efteråret 2021.

Kronehaverne daginstitution Ørestad Bellakvarter

Sådan kommer Kronehaverne til at se ud. Illustration: AP Pension

 

Udover daginstitutionen kommer Kronehaverne til at indeholde 223 boliger, 175 privatejede og 48 almene boliger, og alle boligerne vil indgå i et nytænkende grønt og bæredygtigt byggeri, hvor nabofælleskabet bliver vægtet højt. Dertil forventes det også, at der etableres erhverv.

 

Projektet er et samarbejde mellem AP Pension og fsb og med støtte fra Københavns Kommune, almene boliger. Arkitekten bag er Cobe, som også har skabt masterplanen for Bellakvarter i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

 

Andre daginstitutioner i nærheden af Bellakvarter

M-Husets Vuggestue – Ørestads Boulevard 57B, 2300 København S

Børneinstitutionen Rooftop – Arne Jacobsens Alle 16, 2. 2300 København S

Sejlhusets Vuggestue – Edvard Thomsens Vej 37, 2300 København S

Flerbørnsdagplejen Ørestad – Ørestads Boulevard 61, 2300 København S

Kongeriget – Kongelundsvej 79, 2300 København S

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder