Nyd roen i Bella Sky Spa med tændte stearinlys, lys i bassinerne og stille spamusik

I hjertet af Bellakvarter strækker AC Hotel Bella Sky Copenhagen sig mod himlen. Hotellet er et af Skandinaviens smukkeste og gemmer på en af de mest stemningsfyldte city spaer i området. Bella Sky Spa er ikke blot til rådighed for hotellets gæster men også for lokalmiljøet og resten af København. Her kan du nyde en udsøgt spabehandling eller slappe af i den tempererede Aqua Spa og få et pusterum fra byens hektiske puls.

 

Velkommen i Bella Sky Spa

”Spaen er helt fantastisk en vintermorgen med tændte stearinlys, lys i bassinerne og stille spamusik. Det er en skøn måde at starte eller afslutte dagen på,” fortæller Susanne Højlund Casper, der er Spa & Fitness Manager på AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Hun er uddannet Polynesisk kropsterapeut og har erfaring med krops- og velværeteknikker fra Mauvi, Tahiti og New Zealand, som hun anvender i sit arbejde på Bella Sky Spa.

Spaen er en oase af ro og velvære, som giver dig et åndehul fra det hektiske byliv:

”Når du ankommer til spaen bliver du modtaget af en af vores spaterapeuter, som giver dig en badekåbe og guider dig ned til omklædningsrummet. Her kan du tage et forfriskende bad og vaske dig med vores lækre, italienske Comfort Zone produkter, inden du bliver guidet videre til din behandling,” fortæller Susanne Højlund Casper.

 

Bellakvarter - Bella Sky Spa

I omklædningsrummet i Bella Sky Spa, kan du tage et varmt bad og smøre dig ind i spaens lækre, økologiske produkter inden din behandling.

 

Vælg den behandling, der passer til dig

Bella Sky Spa tilbyder et varieret udvalg af dybdegående og afslappende behandlinger fra fuld kropsmassage og lindrende gravidmassage til eksfolierende scrubs, rensende ansigtsbehandlinger, plejende fodbehandlinger og beroligende aromaterapi – alle udført af topprofessionelle kropsterapeuter, massører og kosmetologer.

 

Bellakvarter - Bella Sky Spa

Bella Sky Spa tilbyder et udvalg af forskellige velværebehandlinger blandt andet dybdegående fysiurgisk massage, som afhjælper spændingssmerter.

 

Lad dig afkøle af dryssende isflager

Efter din behandling kan du nyde Aqua Spaens to varmvandsbassiner eller forfriske dig i det mellemliggende koldtvandsbassin, som holdes konstant køligt af dryssende isflager.

 

Bellakvarter - Bella Sky Spa

Varm- og koldtvandsbassinerne i Bella Sky Spa afbalancerer din krop og styrker dit immunforsvar.

 

I hver ende af Aqua Spaen finder du et Rain Sky Shower med forskellige tryk og temperatur – fra helt fine regndråber til let fugtende damp, som du kan anvende til aquaterapi imellem dine koldt- og varmvandsbade eller som afstressende mellemled imellem spaens 85 grader varme sauna og udrensende eucalyptus dampbad.

 

Bellakvarter - Bella Sky Spa

Dampbade er kendt for at forbedre blodcirkulationen, forbedre afgiftende processer, dybterengøre og forynge huden.

 

Imellem badene kan du nyde frisk frugt, kildevand og nødder, som står til fri afbenyttelse eller slappe af med lindrende varme i en af spaens varmestole.

Hver morgen fra kl. 7-10 er der familietid i spaen, hvor du kan tage dine børn med i vandet og nyde morgenen sammen.

 

Fitness og træning

I forlængelse af Spaen ligger et veludstyret fitnessområde med nye Tecno Gym maskiner heriblandt cykler, løbebånd, step, cross, håndvægte og mave-ryg maskiner.

Når du køber entré til spaen, får du automatisk adgang til fitnessområdet. Det er derfor muligt at kombinere dit besøg i spaen med indledende fitnesstræning, inden du lader dig glide ned i den varme Aqua Spa.

 

Bellakvarter - Bella Sky Spa

Fitnessområdet i Bella Sky Spa er udstyret med helt nye Tecno Gym maskiner blandt andet cykler, løbebånd, step, cross, håndvægte og mave-ryg maskiner.

 

Læs mere om Bella Sky Spa på www.bellaskyspa.dk

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder