Ørestads nye streethal er åbnet ved siden af Bellakvarter

Ørestads nye streethal er netop åbnet ved siden af Bellakvarter. Hallen er ubemandet og uaflåst og kan benyttes døgnet rundt af alle fra lokalområdet. Man skal bare selv have bolde, hockeystave og andet udstyr med.

 

Indendørs faciliteter

Hallen rummer en stor håndbold- og fodboldbane med bander, et multiområde med ribber, som kan bruges til enkelttræning og et opvarmet træningsområde til yoga, gymnastik og dans. På længere sigt kommer der også basketkurve og mulighed for floorball i hallen.

 

Multiområde med ribber og opvarmet træningsområde til yoga, gymnastik og dans.

 

Booking af haltider

Streethallen har netop åbnet for ansøgninger om faste spilletider på hallens baner, hvor alle interesserede kan booke fast tid til fx fodbold og hockey. Book tid her.

 

Hallen rummer en stor håndbold- og fodboldbane med net og bander.

 

Ny udendørs fitness-park

Til foråret er der planer om at bygge en udendørs fitnesspark rundt om streethallen med løbesti og fitness-stationer med forskellige træningsredskaber. Fitness-stationerne anlægges på blødt faldunderlag i et bakket terræn med træer, buske og planter.

 

Streethallen kan benyttes af alle borgere i nærmiljøet.

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder