Bellakvarters farverige aktivitetstag er en populær location

 

Siden Aktivitetstaget Bella åbnede i juni 2020, har taget været en yderst populær location – ikke kun for basketballspillere og sportsudøvere på grund af tagets full size basketballbane men også for reklamekampagner og modeshows grundet tagets farverige visuelle udtryk.

 

Tagets farverige grafik er skabt i samarbejde med Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) og er inspireret af de ikoniske NBA superligafarver – tilsat Bellakvarters unikke logo Bella Sky.

 

Fra venstre: Modeshow for Designers Remix (Foto: CIFF), FIBA 3×3 basketball turneringer i Danmarks Basketball Forbund, ‘Sprit af’-kampagne for Sundhedsstyrelsen (Foto: Octopuss).

 

Den iøjefaldende grafik har fanget blikket hos flere locations scouts, og taget har blandt andet dannet rammen om kampagnebilleder for Sundhedsstyrelsen, reklamefilm for trænings app’en Wavey Fitters og fotoshoot for tøjgiganten Bestseller.

 

Ligeledes var basketbanen runway for Designers Remix under modeugen 2021, hvor influencere og modefolk fra hele verden sad på forreste række for at se den nye kollektion på det farvestrålende aktivitetstag.

 

Foto af aktivitetstag: Filip Hucko.

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder