Bellakvarter vokser hurtigt. Der er allerede etableret 127 rækkehuse i Bellarækkerne og fem boligkarréer: Bellagård, Skyttehusene I, Skyttehusene II, Halldorhus og Laxnesshus. Det giver et samlet boligantal på 343 boliger og knap 1.000 beboere. De kommende måneder vil yderligere tre boligkarréer – Skyttehusene III, Skyttehusene IV og Organistens Hus – med 197 nye boliger stå færdige, og i foråret 2019 vil kvarteret være oppe på omkring 1.400 beboere. Det er godt en fjerdedel af det forventede beboerantal på 6.000 beboere.
Se også: Videorundtur i Bellakvarter

Karrékvarteret består i dag af 6: Skyttehusene I, 7: Halldorhus, 14: Laxnesshus, 15: Skyttehusene III, 16: Organistens Hus og 17: Skyttehusene IV. Derudover ligger Bellakvarters første parkeringshus, P-hus 1 også i Karrékvarteret.
Bellakvarter bygger områdets hidtil største boligkarré
Som nyeste skud på stammen er to nye byggerier under opførelse ud mod C. F. Møllers Allé – henholdsvis kvarterets hidtil største boligkarré (11), der kommer til at rumme 141 nye boliger og P-hus 2, som støder op mod Bella Center Copenhagen.
P-hus 2 forventes færdigt i sommeren 2019, mens første etape af karréen forventes færdig i foråret 2020. Hele karréen forventes at stå færdig i sommeren 2020.
Læs også: Nye byggerier skyder op ud mod C. F. Møllers Allé i Bellakvarter