Maria og Kaspers guide til gode løberuter omkring Bellakvarter

Maria og Kasper er netop er flyttet ind i Bellakvarter, og de elsker at løbe i den vilde natur på Amager- og Kalvebod Fælled. Maria har gennem flere år været Danmarks bedste langdistanceløber, mens Kasper har løbet adskillige Marathons og eliteløb. Parret prioriterer løbetræning, som en naturlig del af deres hverdag, og bruger området omkring Bellakvarter til deres daglige løberuter. Her kan du få deres bedste tips til løbetræning omkring Bellakvarter.

 

20 km langs vand og skov

Super fed lang rute langs med vandet, hvor man først løber ned gennem Kalvebod Fælled og den smukke natur og slutter af langs vandet. Perfekt som en lang tur i weekenden.

Se ruten her.

 

 

7 km i vild natur med mulighed for at forlænge og forkorte ruten

Dejlig mellemlang tur på Amager Fælled, som altid kan forkortes og forlænges, som man lyster ved at løbe på kryds og tværs af Fælledens stier. Ruten rummer et utal af muligheder.

Se ruten her.

 

 

6 km med mulighed for bakkeløb på ”Bjerget”

Opvarmning på Amager Fælled, hvor man efter ca. 3 km rammer “Bjerget”, som er Amager Fælleds eneste rigtige bakke, der kan benyttes til at træne bakkeløb. Her kan man med fordel løbe hurtigt op og langsomt ned flere gange, for at udfordre og styrke kroppen. Er man ny til bakkeløb, anbefaler vi dog, at man starter med få gentagelser. Derefter er der 2,5 km afjog hjem til Bellakvarter.

Se ruten her.

 

 

Træning i Fysiq Royal 

Ved siden af deres løbetræning træner parret i Fysiq Royal, som ligger ved golfbanen. Det er dejlig tæt på hjemmet i Bellakvarter, og så er der en fantastisk udsigt udover golfbanerne.

 

Læs også interview med Maria og Kasper: “Man føler virkelig, man kommer ned i gear, når man kommer hjem her”.

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder