Tag metro eller bil lige til kontoret i Bellakvarter

 

I hovedstadens nye erhvervsområde kører metroen til dørtrinnet, og samtidig er der masser af p-pladser tæt på kontoret

Det er nemt at komme til og fra Bellakvarter, som er hovedstaden og Ørestads nye erhvervsområde. Og det gælder såvel for metrorejsende som for ansatte og kunder i bil.

”Erhvervsområdet i Bellakvarter ligger kun få minutters gang fra bydelens egen station, Bella Center Metrostation. Metroen kører hele døgnet, og metronettet bliver løbende udbygget. For mange virksomheder er det bekvemt at have kontor tæt på metroen, fordi medarbejdere og kunder fra et langt større område kan komme frem hurtigt og enkelt,” siger Saso Nedelkovski, projektudviklingsdirektør i Solstra Development, som udvikler Bellakvarter.

 

Erhvervsområdet i Bellakvarter ligger kun få minutters gang fra bydelens egen station, Bella Center Metrostation.

 

Med metroen kan du komme byen rundt på få minutter

De to oprindelige metrolinjer fik i 2019 følgeskab af Metrocityringen, og året efter kom Nordhavnsmetroen, som i 2024 bliver forlænget sydover med Sydhavnsmetroen til det nye knudepunkt Ny Ellebjerg. Senere skal metroen forlænges yderligere mod nord, i takt med at Nordhavn bliver udbygget. Og lige nu drøfter politikere i hovedstaden helt nye metrostrækninger, blandt andet til den kommende bydel Lynetteholmen.

 

Bellakvarter har en særlig høj parkeringskapacitet i forhold til andre byudviklingsområder

Ud over egen metrostation har Bellakvarter også stor parkeringskapacitet, så det altid er let at parkere – modsat situationen i mange andre områder i København, hvor byplanlægningen forsøger at begrænse antallet af biler.

”Bellakvarter har særlig høj parkeringskapacitet i kraft af beliggenheden ved siden af Bella Center Copenhagen. Det betyder, at medarbejdere og gæster altid kan få en p-plads, og pladserne er ikke begrænsede, som de kan være det i andre byudviklingsområder i København. For virksomhederne vil der være mulighed for fleksible parkeringsordninger både i forhold til faste og fleksible pladser, og det vil være muligt at parkere såvel i kældrene under de enkelte kontorejendomme som i områdets parkeringshuse,” pointerer Saso Nedelkovski.

 

I Bellakvarter kan du få opført et nyt domicil eller leje et kontor i et større kontorhus

I Bellakvarters erhvervsområde er der udlagt arealer til domicilejendomme og flerbrugerkontorhuse. Det er altså både muligt at få sin helt egen skræddersyede bygning og at blive lejer i et større kontorhus.

Efter planerne skal bydelen med tiden have 6.500 arbejdspladser. I øjeblikket har Bellakvarter omtrent 800 arbejdspladser – i det karakteristiske AC Hotel Bella Sky samt i Bella Center Copenhagen og det tilknyttede kontorkompleks, International House. Om et års tid åbner de første butikker og nye caféer i Bellakvarter, heriblandt Føtex Food og Netto.

 

Læs mere om Bellakvarters nye butiksmiljø her.

 

Bellakvarter er hovedstaden og Ørestads nye bydel med sin egen Bella Center Metrostation og centreret omkring landets største kongres- og konferencecenter. Fuldt udbygget får Bellakvarter 6.000 indbyggere i 2.400 blandede boliger og 6.500 arbejdspladser, bl.a. i nyopførte kontorhuse samt kommende butikker og caféer.

I slutningen af 2022 har Bellakvarter 1.600 færdige boliger og 800 arbejdspladser, fx i AC Hotel Bella Sky, Bella Center Copenhagen og International House med en stribe virksomheder.

Bellakvarter er ejet af AkademikerPension og Sampension og udvikles af Solstra Development.

Nyheder

Flere nyheder load flere nyheder