Tankestregerne bag Bellakvarter

Når man træder ind ad døren hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der holder til i et ombygget pakhus i Nordhavn, fornemmer man, hvordan stedet er fuldt af streger – kreative tankestreger, blyantsstreger og skitsetegninger. Her har vi, med udsigt til vandet og Marmorkirken, sat de to hovedarkitekter bag Bellakvarters masterplan stævne. Thomas Scheel, partner i Vilhelm Lauritsen Arkitekter og Dan Stubbergaard, grundlægger af COBE fortæller i denne artikel om deres tanker bag masterplanen for Bellakvarter, og hvordan de i tæt samarbejde med bygherre Solstra Development har lagt fundamentet for et enestående, internationalt bykvarter i smørhullet mellem København City, den vilde natur og Lufthavnen.

 

Forandring fryder, som man siger, og med udviklingen af Bellakvarter bliver det en forandring, der er til at tage og føle på. ”Det bliver som om, vi smider noget dynamit ind i Bella Center og lader det eksplodere, så den introverte bygning kan blive ekstrovert, og de mange besøgende kan interagere med det omkringliggende bykvarter,” indleder Dan Stubbergaard.

Thomas Scheel supplerer: ”Vores udgangspunkt er et kongrescenter på en øde mark, som vi vil forvandle til en levende by, der omkranser det, og som er i stand til at omfavne Bella Centers gæster i modsætning til i dag, hvor de bliver mødt med et ikke spor imødekommende hegn.”

 

 

Hvilke synergieffekter vil opstå mellem Bella Center og Bellakvarter?

Begge arkitekter er enige om, at Bella Center Copenhagen med fordel kan åbnes op, begrønnes og forskønnes. Bella Center Copenhagen er det pulserende hjerte i Bellakvarter og områdets store magnetfelt, og det vil styrke sammenhængskraften i bydelen, hvis bygningen bindes sammen med resten af ”kroppen”, der gør det ud for den omkringliggende by.

Der ligger et kæmpe potentiale i at give de mange besøgende lyst til at vandre ud i bykvarteret efter en konference eller messe i stedet for bare at tage direkte hjem eller ind til København. ”Det afgørende for os er, at folk skal have følelsen af være i byen, når de er i Bellakvarter – de skal mærke, at de er i København. Netop derfor er sammensætningen af bykvarteret, og de rammer vi skaber, så enormt vigtige. Og her er vi inde i kernen af byudvikling, for det er bylivet, der er det svære at få til at lykkes i mange nye bykvarterer,” fortæller Thomas Scheel.

 

 

Lad os tage et eksempel med 20.000 læger fra hele verden, der opholder sig til en lægekonference i Bella Center Copenhagen. ”Vi vil gerne give den kinesiske læge mulighed for at opleve dansk hverdagskultur, købe gourmetchokolade med hjem til sin hustru og spise aftensmad på en restaurant, der er værd at skrive hjem om, når han træder ud af Bella Center,” udtaler Dan Stubbergaard og supplerer:

”På den måde er det ikke kun Bella Centers gæster, der giver noget til området, men i lige så høj grad den anden vej rundt, hvor udenlandske gæster kan opleve måden, vi lever på i Danmark – hvad enten det er i form af legende børn i de åbne byrum eller 20 parkerede Christianiacykler. Dét bliver en af de helt unikke ting ved Bellakvarter. En anden enestående ting bliver diversiteten blandt de besøgende i området; én dag er det måske læger, der besøger området, en anden er det Angela Merkel og en tredje Helena Christensen.”

 

 

Hvordan kommer arkitekturen til at spille en rolle?

I masterplanen for Bellakvarter er der tænkt over, hvordan bygningernes udformning kan udnytte de omkringliggende områder. For eksempel har man valgt at lægge erhvervsområdet Bella Business med 130.000 kvadratmeter i den nordlige ende, så erhvervsbyggerierne danner en ryg mod den trafikerede Vejlands Allé. En win-win herved er, at virksomhederne kan opnå en god eksponering samtidig med, at de høje kontorbygninger afskærmer resten af Bellakvarter fra vejen.

For arkitekterne har det været vigtigt at holde byggeskalaen i boligområderne nede. I forhold til resten af Ørestad, hvor der bygges flere boligkomplekser op til 10. sal, adskiller Bellakvarteret sig med et langt mere mangfoldigt byggeri. Højderne springer og giver dermed variation og dynamik i bybilledet. De lave rækkehuse, kaldet Bellarækkerne, som ligger ud til Amager Fælled, bliver kontrasten til de højere kontorbyggerier i Bellakvarters modsatte ende. Ved på den måde at bygge i forskellig højde og med skæve vinkler har man sikret en optimal udnyttelse af lys og afbøjning af vinden.

”Amager Fælled er for mange en ukendt grøn savanne. Den er et fantastisk gode for de mennesker, der bor i området, og vi har forsøgt at føre den enorme og frodige baghave ind i byrummene for at tydeliggøre bydelens samhørighed med Fælleden. Og her har vi faktisk vendt byplanlægningen på hovedet ved at starte med at fastlægge de mange grønne byrum og lommeparker for dernæst at placere bygningerne optimalt i forhold til dem,” siger Dan Stubbergaard.

 

 

Hvordan kommer bolig- og erhvervsområderne til at akkompagnere hinanden i forhold til bylivet?

Bellakvarter bliver et mangfoldigt bykvarter – ikke kun i arkitekturen, men også i sammensætningen af de folk, som bor og arbejder i bydelen. Forskelligheden er vigtig, fordi det betyder, at bykvarteret vil blive brugt forskelligt og dermed være aktivt hele tiden. Ved at bygge boliger, butikker og kontorejendomme i området skabes der et interessant bymiljø, som også vil være til glæde for besøgende til Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky. Samtidig vil beboere og detailhandel sørge for, at der også er et blomstrende byliv, når arbejdsdagen er slut.

”Bylivet er det vigtigste for et nyt bykvarter, men det er ikke noget, der bare kommer af sig selv. Derfor har vi arbejdet meget med dét, som har stor indflydelse på bymiljøet – nemlig rammerne, som vi med masterplanen har forsøgt at sikre, så der kan opstå spændende synergier mellem byrummene, Bella Center og bebyggelserne,” slutter Thomas Scheel.

 

Følg Bella Business på LinkedIn og modtag nyheder direkte i dit feed.