Bellakvarter er skabt med et bæredygtigt fokus

Bellakvarter har som det første byområde i Danmark fået en DGNB Guld-midtvejscertificering. DGNB bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed, der tager højde for miljømæssige, økonomiske, tekniske, processuelle og sociale faktorer. Her på siden kan du læse om nogle af de bæredygtige fokusområder i Bellakvarter.

Skybrudssikret kvarter

Regnvandet i Bellakvarter håndteres lokalt frem for at aflede det i kloakken med spildevandet. Det sker ved at et vandafledningssystem med en enorm kapacitet, der kan modstå en 100-årshændelse, forsinker og udleder overskydende regnvand i de rekreative søer og kanaler, så kvarteret ikke bliver oversvømmet. En stor andel sedumtage forsinker desuden regnvandet, så det kan fordampe.

Læs mere om vandafledningen

Mangfoldigt og livligt

Bellakvarter er en blandet by, hvor erhverv, konferencecenter, hotel, detail og boliger ligger side om side. Her finder du både ejer, leje og almene boliger i boligformerne rækkehuse og lejligheder. De forskellige bygninger og uderum giver hvert område sin egen, unikke karakter, mens faciliteter som aktivitetstag, byhaver, kulturhus, caféer og byttecentral skaber samlingspunkter i kvarteret.

Læs mere om kvarteret

Intelligent affaldshåndtering

Affald behøver ikke lugte og fylde i gårdrummet. I Bellakvarter er mange af de klassiske affaldscontainere erstattet med indkaststandere, der gennem et intelligent affaldssugesystem suger affaldet under jorden til en central affaldsterminal. På den måde kan gårdrummene bruges som hyggelige mødesteder for beboerne, samtidig med at den tunge trafik i området minimeres, når affaldet skal afhentes.

Læs mere om affaldshåndteringen

Grønne områder

Bellakvarter er nabo til fredede Amager- og Kalvebod Fælled og dets skønne natur- og dyreliv. For at udbygge biodiversiteten og beskytte eksisterende flora og fauna trækkes Fælledens karakteristika med ind i Bellakvarters parker, byrum og haver. Der arbejdes samtidig med en stor variation af beplantning for at sikre, at Bellakvarter fremstår grønt året rundt.

Se parker og byrum

Tæt og intim by

Inspirationen til Bellakvarter kommer fra brokvartererne i København, hvor man bygger tæt og intimt. Boligerne i Bellakvarter har derfor en maksimal højde på 6 etager med undtagelse af enkelte boligtårne, hvilket skaber en effektiv anvendelse af området, uden at bolig- og byrumskvaliteter svækkes. Det kan lade sig gøre gennem løbende sol- og vindanalyser i kvarteret, der sikrer, at de optimale lysforhold opnås, samtidig med at vindtunneller minimeres.

Klik dig rundt på oversigtskortet

Vedvarende energi fra egen vindmølle

Bellakvarter har sin egen vindmølle, der leverer vedvarende energi til Bellakvarters beboere og erhvervslejere. Vindmøllen stod oprindeligt i Bellakvarter, men for ikke at være til gene i et tæt bebygget område står den i dag på Avedøre Holme. Gennemsnitligt producerer vindmøllen i 1,2 mio. kWh pr. år og supplerer dermed kvarterets energiforsyning og begrænser dets CO2-aftryk.

Læs mere om vindmøllen

Lavenergi og robuste materialer

Boligerne i Bellakvarter opføres, så de har et lavt energiforbrug. I praksis arbejder man frivilligt med en energiklasse højere end den, der er krævet i Bygningsreglementet. Det betyder, at boligerne er opført, så varme og lysbehov minimeres, mens energieffektive hvidevarer og belysning er med til at sænke energiforbruget. Boligerne opføres desuden i robuste materialer med lang levetid, såsom facaderne i brændte teglsten, der har en levetid på over 100 år.

Se ledige boliger

Bolig 117

m2

Boligareal

etage

rum

Altan