Hvad er en DGNB-byområde certificering?

En DGNB-certificering sikrer, at bæredygtighed er tænkt ind i mange forskellige aspekter i et kommende byområde. Certificeringen er delt op i fem temaer; proceskvalitet, miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, sociokulturel og funktionel kvalitet og teknisk kvalitet. Herunder findes der i alle de forskellige indikatorer en række krav, som skal dokumenteres for at opnå point og dermed slutteligt en  certificering. Certificeringsprocessen giver sikkerhed for, at de oprindelige ønsker og mål for et byområde føres med igennem hele processen og frem til det færdige byområde.

 

Hvordan foregår en certificeringen af et byområde?

En DGNB-certificering kan udføres i tre stadier: Plancertificering af masterplanen, midtvejscertificering når 25% af området er byggemodnet og infrastrukturen er fastlagt, samt endelig certificering, når 75 % af etagearealet er etableret.

Hvis en bygherre ønsker at få DGNB-certificeret et planlagt eller opført byområde, skal bygherren tilkoble en uddannet DGNB-konsulent eller DGNB-auditor, der er bekendt med kravene og processen i DGNB-certificeringen.

DGNB-auditoren kan rådgive bygherren om alle spørgsmål vedrørende bæredygtighedstiltag i byområder, formulere bæredygtighedsmål og indgå i arbejdet med at finde de bedste løsninger, der netop er tilpasset den enkelte bydels bæredygtige råderum.

 

 

Certficeringsprocessen i DGNB, Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Hvordan er certificeringen af Bellakvarter forløbet?

Processen med at certificere Bellakvarter startede i 2018 med en midtvejscertificering udført af Sweco A/S. Allerede inden da – i 2013 og 2014 – blev de første tanker gjort i samarbejde med borgere og interessenter, der gennem både borgermøder og workshops kunne give deres input til, hvordan Bellakvarter skulle formes.

I 2018 gik arbejdet med at midtvejscertificere i gang. Her blev det første spadestik også taget på den første byggegrund. Gennem arbejdet med midtvejscertificeringen blev der indhentet omfattende dokumentation, udført analyser og implementeret tiltag, som alle var med til at understøtte og sikre bæredygtighedsinitiativer i byområdet. Midtvejscertificeringen blev i 2019 godkendt til guld, ligeledes den første af sin slags i Danmark.

Arbejdet med den endelige certificering gik i gang i 2023, hvor de forudgående analyser, dokumentation og hensigtserklæringer om bæredygtighedsinitiativer i projektet blev dokumenteret som værende implementeret og udført. Den endelige certificering blev godkendt i marts 2025 af Rådet For Bæredygtigt Byggeri som et endeligt bevis på, at de bæredygtige tanker jf. DDGNB-systemet der blev gjort helt i starten, er videreført og kan opleves i det færdige byområde.

Trædesten i Sydhaven, der leder fra den ene bred til den anden, Bellakvarter

 

Hvordan ser det endelige resultat ud i forhold til DGNB?

Efter syv år er den endelige certificering af Bellakvarter i hus. Arbejdet, der begyndte med midtvejscertificeringen i 2018 og frem til i dag med den endelige certificering, har resulteret i, at Bellakvarter er endeligt DGNB certificeret til guld, som det første byområde i Danmark. Nedenfor ses DGNB-solen, som viser, hvordan pointene i de fem temaer fordeler sig, og den samlede score, der skal ligge over 70% for at give guld. Udover den samlede score skal alle temaerne hver især også ligger over 50%, for at et byområde kan opnå guld.

DGNB endelig certificeringsresultat – Bellakvarter

 

Fra Bella Center til Bellakvarter

Området er i dag færdigt, med undtagelse af det nordlige område, som langsomt er ved at tage form. Lokalplanen ligger fast, og her skal være private og almene boliger, plejehjem, daginstitution, parkeringshus, nærgenbrugsstation og en stor park – Bella Have. De detaljerede planer for parken er endnu ikke på plads, men der vil blive arbejdet metodisk med biodiversitet, ligesom der vil blive plantet så mange træer, som pladsen tillader.

Sydhaven set fra Aktivitetstaget, Bellakvarter

 

 

Samlingspunkterne

De mange udendørs mødesteder i Bellakvarter, der er indrettet til både leg og afslapning, er alle med til at skabe fællesskab på tværs af generationer. De forskellige typer af pladser varierer fra grønne til mere urbane rum, som skaber en variation i oplevelser for alle brugergrupper. De særlige blå og grønne byrum er Søen i Vest, Sydhaven samt den kommende Bella Have. De særlige urbane byrum er Bella Centrets ankomstplads, Metropladsen samt Udstillingspladsen ved Bella Centers østside. Pladserne i Bellakvarter sammenbindes af grønne alléer, der således fremstår som karakteristiske forbindelsesrum i byområdet, såvel som i deres direkte forbindelse til det omkringliggende Ørestad.

Trierhus, Bellakvarter

 

Arkitekturen

Bellakvarter består af byggefelter med forskellig udformning og størrelse, hvilket skaber en variation i bebyggelsestyper og giver en fleksibilitet i fremtidig udnyttelse. Sammen sikrer de forskellige typologier en varieret sammensætning af brugere og beboere, mens arkitekturen skaber et sammenhængende udtryk. De forskellige byggefelter rummer blandet anvendelse, såsom aktive stueetager for at tiltrække byliv ved udadvendte funktioner, som detailhandel, dagligvarebutikker og institutioner, og boliger i etagerne ovenover.

Gads Hus, Bellakvarter

 

Gårdrummene

De mange og forskelligartede gårdrum er et afgørende parameter for at sikre et godt byliv i området. Gårdrummene er etableret med både private- og fælleszoner med bevægelseslinjer igennem gårdrummet og med plads til ophold og leg i de solrige dele af gårdene. Hver gård er forskellig, og beboerne kan derfor udforske Bellakvarter og findes deres yndlingslegeplads, solspot eller nye nabo. Udformningen og indholdet af gårdene inviterer til både planlagte, men også tilfældige møder mellem naboer og kan være med til at skabe et godt nabofællesskab.